Luk menu

Politik for videoovervågning

VUC Syd har videoovervågningskameraer på afdelingerne i Sønderborg, Tønder, Haderslev og Aabenraa, der optager forskellige steder i og uden for bygningerne. Det er tydeligt skiltet, de steder hvor videoovervågningen foregår. 

Videoovervågningen sker af sikkerhedsmæssige årsager og har til formål at forebygge kriminalitet.

Optagelserne kan følges i realtid af VUC Syds bygningsansvarlige og gemmes i maksimalt 30 dage. Optagelser til brug for efterforskning af en bestemt hændelse kan gemmes længere.

Gennemgang af optagelserne sker kun, hvis der er mistanke om strafbare forhold, en hændelse, der strider imod VUC Syds studie- og ordensregler eller lignende. Optagelserne kan ligeledes anvendes ved spørgsmål i forbindelse med person- eller tingskade. Det er kun personer udpeget af VUC Syds ledelse, der har adgang til at se optagelserne.

Optagelserne kan udleveres til politiet, hvis der er mistanke om, at der er begået kriminelle forhold eller lovgivningen i øvrigt giver hjemmel hertil. Endvidere kan udlevering af optagelser ske til tredjemand, hvis der foreligger lovhjemmel hertil, eller udtrykkelig samtykke til udleveringen fra personerne på optagelsen.

Ifølge loven har du ret til at få indsigt i de personoplysninger, som vi behandler om dig. VUC Syd har pligt til at besvare din anmodning inden 4 uger efter modtagelse. Har VUC Syd ikke mulighed herfor, skal VUC Syd oplyse dig om grunden hertil og om, hvornår en afgørelse forventes. Vær opmærksom på, at VUC Syd ikke altid er forpligtet til at imødekomme din anmodning, da loven indeholder en række undtagelser. Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod indsamling og videre behandling af dine personoplysninger og du ret til at berigtige dine personoplysninger eller bede os om at begrænse behandlingen af dine personoplysninger.

Efter anmodning fra dig vil vi slette de personoplysninger, som vi har registreret om dig uden unødigt ophold, medmindre vi kan fortsætte behandlingen på et andet grundlag, fx hvis behandlingen er nødvendig for at kunne fastlægge et retskrav, hvis det er nødvendigt for at besvare en henvendelse fra dig eller hvis behandlingen er nødvendig i henhold til den gældende lovgivning.

Ønsker du at gøre brug af dine rettigheder som beskrevet ovenfor eller du utilfreds med VUC Syds behandling af oplysningerne og ønsker at klage, kan du kontakte os på

VUC Syd, Chr. X’s vej 39, 6100 Haderslev, post@vucsyd.dk eller via e-Boks til VUC Syd. Indeholder din henvendelse personoplysninger anbefaler vi, at du sender din anmodning via e-Boks.

Imødekommer VUC Syd ikke din klage, eller er du utilfreds med VUC Syds besvarelse af din klage, kan du efterfølgende klage til: Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K.

Venlig hilsen

VUC Syd